​Velkommen til Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej i Kgs. Lyngby​

Tandlæge i Kongens Lyngby

Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej er din lokale tandlæge i Kongens Lyngby. I vores klinik har vi fokus på at give vores patienter den bedste behandling i rolige og behagelige omgivelser. Vores klinik er indrettet i en hyggelig stil, der gerne skal bidrage til at gøre dit næste tandlægebesøg til en afslappende og god oplevelse. En stor del af et vellykket behandlingsforløb, mener vi, kan findes i en åben og god kommunikation med vores patienter, og vi står altid til rådighed med faglig rådgivning, så vi kan finde en behandling, der giver det bedste resultat for den enkelte patient.

Hvis du leder efter en kompetent og omsorgsfuld tandlæge i Kongens Lyngby, er Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej et trygt valg. Du er altid velkommen til at kontakte os for tidsbestilling, spørgsmål eller en samtale om dine ønsker og behov. Vi tager os altid tid til den enkelte af vores patienter, og vi guider dig gerne til den rigtige løsning for dine tænder. Ring til os, eller send os en e-mail. Så vender vi hurtigt tilbage til dig.

Vi tilbyder flere behandlinger, som passer til dit behov

Har du slemme smerter i din tand? Eller har du en misfarvet tand, som du gerne vil have hvid igen? Vi er kendetegnet ved at være en tandlæge, som kan tilbyde dig en bred række af behandlinger, der strækker sig fra de regelmæssige tandrensninger til mere dybdegående behandlinger som rodbehandlinger.

Hos Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej tror vi på, at god kommunikation er vejen til en god oplevelse hos tandlægen og sunde tænder i fremtiden. Vi sørger derfor altid for at tale med dig omkring behandlingen, inden vi begynder. Og vi giver dig også gode råd til at bevare sunde tænder og tandkød med hjem, så dine tænder forbliver sunde i lang tid. Vores mange års erfaring giver os mulighed for at hjælpe dig med stort set alle tandproblemer, og vi har stor ekspertise i både tandpleje, rodbehandlinger og kosmetiske behandlinger

Disse behandlinger yder vi

​​Undersøgelse

​​Paradentose

Fyldninger

Rodbehandlinger
Tandkrone og Broer
Tandimplantater

Nyeste udstyr og teknik
Hos Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej følger vi konstant med udviklingen inden for vores felt, så vi sikrer os at give dig den mest optimale behandling. Vores udstyr er moderne og teknologisk opdateret, og det mener vi er en vigtig faktor for en god tandbehandling. Vi har et stort kendskab til forskellige teknikker og udstyr, og vi er rutinerede i at bruge det. Vi kan derfor sikkert og grundigt foretage de bedste former for tandbehandlinger på en så skånsom og smertefri måde, som muligt.


Klinik i behagelige rammer
Hos Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej har vi en hyggelig atmosfære og nogle behagelige omgivelser. Når du kommer til klinikken, vil du blive mødt af vores venlige personale, som vil tage godt imod dig. Vi gør os umage for at sætte nogle rare rammer for vores patienter, så det bliver så behagelig en oplevelse at komme til tandlæge hos os, som muligt. At føle sig rolig og tryg er vigtigt for at kunne slappe af under en behandling, og det er vigtigt for en god oplevelse. Hos os kan du føle dig i trygge hænder og slappe af under dine behandlinger.

Vi hjælper dig med tandlægeskræk
Hvis du er utilpas eller bange for at komme til tandlæge, er du ikke alene. Der er mange mennesker, der ikke kan lide at gå til tandlæge, og derfor holder mange sig tilbage med at få de nødvendige eftersyn og behandlinger af sine tænder.

Hos Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej har vi stor forståelse for, at det for nogle er et stort skridt at kontakte sin tandlæge og aftale en tid. Hvis man er utilpas ved at skulle til tandlæge, og man måske samtidigt frygter for sine tænders tilstand, kan det være svært at få aftalt et tandlægebesøg.

Derfor gør vi hos Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej os stor umage med at hjælpe dig, hvis du lider af tandlægeskræk. Vi har en lang erfaring med at takle tandlægeskræk, og vi kan hjælpe dig til at blive mere rolig og tryg ved at skulle til tandlæge. Vi går professionelt til værks og sørger hele tiden for at spore os ind på, hvordan vi gør det bedst muligt for netop dig. Det bedste du som patient kan gøre er at være åben og fortælle os, hvordan du har det. På den måde har vi de bedste forudsætninger for at hjælpe dig.

En god forebyggende tandpleje og en grundig behandling ved tandproblemer er essentielt for et sundt og stærkt tandsæt. Derfor er det vigtigt at prioritere de forebyggende tandeftersyn og især at handle, hvis du oplever problemer med dine tænder eller dit tandkød. Det er sjældent at problemerne forsvinder af sig selv, og det er rarest for dig at tage det i opløbet. På den måde er chancen for at holde sine tandbehandlinger små og simple større.

Så hvis du holder dig tilbage med at komme til tandlæge, står vi klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at ringe til os eller sende os en mail, hvis du gerne vil have hjælp til at komme af med din tandlægeskræk. Vi er her for at hjælpe dig.

Find din tandlæge Kongens Lyngby

Hvis du søger en erfaren og professionel tandlæge, er Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej et trygt valg. Vi står klar til at tage imod dig og give dine tænder den bedste behandling. Du er altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller e-mail, og du er også velkommen til at kigge forbi vores klinik.

Vores hyggelige klinik ligger ikke langt fra centrum af Kongens Lyngby. Tandlægeklinikken ligger tæt på DTU og kun ca. 2 kilometer væk fra Lyngby Station. Du kan således gå herhen på ca. 15-20 minutter fra stationen. Er du i bil, er der rig mulighed for at parkere lige i nærheden af vores klinik.

Hvis du har spørgsmål til en behandling, behov for et tandeftersyn eller har pludselig smerter i din tand, er du velkommen til at kontakte os, vi giver gerne et godt råd eller en tid til en behandling.

Vi glæder os til at se dig!

Tandklinikken Sorgenfrigårdsvej

Sorgenfrigårdsvej 78

2800 ​Kongens Lyngby​​

Telefon: 45874850